Sider

onsdag den 27. februar 2013

Mine garnposer

Jeg har altid gang i flere hækle-og strikkeprojekter af gangen, og har i længere tid ønsket mig noget mere praktisk til at opbevare dem i end forskellige plastikposer... 

Jeg har derfor endelig fået syet mig nogle stofposer - eller garnposer, og jeg er blevet rigtig glad for dem:-)

På shoppen kan man købe poserne, som har en smart lille lomme til at skrive en etiket med en lille tekst, der kan beskrive lidt om posens indhold. Klik her, for at komme til shoppen.

Modellen her til højre er ikke skiftet ud, den har min søn lavet i børnehaven og den har været modellen til de nye poser:-)  Posen fra Mathias er ikke til salg:-)

Husk at være med i min give-away, hvor du kan vinde en sypose:

Klik på billedet herover, for at komme til giveaway'en

tirsdag den 26. februar 2013

Forvandling i mit Himmelrum #1

- 33 år gammel - eller ung
- lykkelig gift på 11. år 
- to vidunderlige, sunde og raske sønner på 5 og 8 år
- villa og vovse

Men hvorfor så ikke sådan rigtig glad...

Her står min ældste søn Lukas og kigger ud over vesterhavet... Et stort brusende hav, som gemmer på så mange historier og hemmeligheder. Kender vi selv alle hemmeligheder i vort indre hav?

Den 9. august startede jeg projekt "glad Anne" i samarbejde med en psykoterapeut, og sikke en rejse det er.

Jeg øver mig på nærvær
Jeg skal lære at huske Anne - hvad der gør MIG glad
Jeg prøver at at få stoppet det bånd, mit indre så ofte får startet, når jeg bliver presset og stresset

Vi skal huske barnet i os selv - at lege og give slip og være nærværende og eksistere i nu'et

fredag den 22. februar 2013

Kaffe på Italiensk


Så er det blevet weekend igen, og vi hygger altid med dejlig kaffe og brød lørdag og søndag morgen... formiddag bliver det også nogen gange til...

Den sidste nye kaffetrend herhjemme er kaffe brygget på en italiensk kaffekande, hvor vandet dampes op gennem de fint malede bønner og ned i en kande. Det smager fantastisk! Min man nyder det med lidt mælk, og jeg med en stor sjat lunet mælk skummet i en bodum mælkeskummer. Det kan varmt anbefales - god weekend:-)

torsdag den 21. februar 2013

Strikket pude færdig

Efter jeg fik min systue indrettet, har jeg fået gjort dette pudeprojet færdig.

Jeg havde en rest af et tykt og lækkert garn fra Pickles, som godt nok er udgået nu (nok fordi kvaliteten ikke holder sig så pæn, da den piller meget).

Jeg har strikket et stort stykke i ret, som måler 45x45 cm - det var hvad der kunne blive til. Bagpå har jeg så syet et stykke stof - som har fået en skjult lynlås i.

Uhmn, buden er supper lækker og blød, og det er lige før vi slåes om den i sofaen...


Et kantbånd i hele sammensyningen af
stof og garn, som at lave en pæn syning

100% tykt merinould



Stoffet på bagsiden af puden er møbel chenille.

Det er også dejlig blødt, samtidig med det er lidt kraftigt, så det holder pude-formen.

tirsdag den 19. februar 2013

Garn Pose Give Away

Nu skal det altså være - min første Giveaway! 

Jeg skrev igår om, jeg har fået indrettet mig en lille systue i kælderen, og her har jeg bla fået kreeret denne "garn-pose"- eller "projekt pose", kunne den også kaldes - måske et kært barn kan få mange navne:-)

Jeg har gang i flere forskellige hækle- og strikkeprojekter på én gang, og jeg har manglet noget smart at opbevare projekterne i - og her resultatet:


For at deltage, skal du tilmelde dig som fast læser på bloggen samt skrive en lille kommentar herunder.  Jeg trækker en vinder den 1. marts, og vil indtil da ønske jer held og lykke og glæde mig til at læse kommentarerne - Pøj Pøj :0)



mandag den 18. februar 2013

Min systue i kælderen

Jeg har fået indrettet mig en lille midlertidig systue i kælderen, og her leger jeg pt med lidt små-projekter. 

Jeg er så optaget dernede, at jeg skal passe på ikke at glemme mine kære... Men i dag har Lukas prøver overlockeren og han har også hjulpet med at klippe tråde. Mathias har også siddet hos mig og set maskinen arbejde, men han smuttede ind i værkstedet ved siden af, og ville hellere bygge en hammer til far!!

Jeg glæder mig til at vise syslerierne frem:-)


Jeg glæder mig til at vise syslerierne frem

mandag den 11. februar 2013

Hvis jeg ingen boller får...

... så laver jeg ballade!! Og lækre fastelavnsboller blev der bagt i VillaKulla! Jeg har lånt opskriften fra Valdemarsro, blot undladt kanel i remoncen, og de blev super lækre og kan varmt anbefales. 

Kan man tyde herunder, hvordan jeg får remoncen pakket godt ind i dejen? Det virker rigtig godt, og jeg syntes det går hurtigere, end når man skal have rullet dejn ud og skåret den i firkanter...


lørdag den 9. februar 2013

Strik er trendy

Jeg var på Formland - som nu er blevet til"UP" i sidste weekend. Jeg kommer der gerne de to gange om året, hvor messen foregår - de sidste mange gange sammen med en veninde, som arbejder i blomsterbranchen.

Vi kommer der meget for at se det nye, der kommer og for at blive inspireret og for at hygge med hinanden og snakke om trend og mode alt hvad der rør sig.

Da jeg selv har gang i strikke- og hækletøj for tiden, ku jeg ikke lade være at kigge meget på det strik, der var - og der var meget... Herunder lidt "klips":


onsdag den 6. februar 2013

Min store dreng kan skrive!

Det har virkelig været en kamp for Lukas at nå her til, og hvor er det bare fedt at være en stolt mor:


tirsdag den 5. februar 2013

Quick snacktime!

Om onsdagen går Lukas til spring og det er fra klokken 17-19! Et virkligt upraktisk tidspunkt for en børnefamilie, men det er nu engang sådan det er...

Og så er der altså brug for noget at "køre på", så jeg plejer at finde på et mellemmåltid, som vi sider og hygger med alle fire, inden Lukas skal afsted.

Jeg vil lige give et af mellemmåltiderne videre her, da jeg syntes det virker så godt hos os:

Jeg skærer nogle stave i eksempelvis gulerødder, agurker og peberfrugt. Til grøntsagsstavene rører jeg en nem dip af en blanding af skyr, en 6% cremefraiche sammen med én af KIMs dipmix. Disse mix er der forkellige smagsvarianter af, og jeg har altid et par stykker i skuffen, da det er så nemt.

lørdag den 2. februar 2013

Strikkede babyfutter med kant ved sålen

Jeg glæder mig så meget til at blive moster - her er et par futter blevet færdig til lille fætter Frederik:


Str.: 0-3 (4-8) 9-13 mdr
Fodlængde 9 (101/2) 12 cm
Garn: Ca. 40 g tynd alpaca eller kidmohair
Strikkefasthed 28 m retstrik = 10 cm
Pinde nr. 2 1/2


1.  Slå 36 (40) 44 (50) masker op, gerne på to pinde, for at få en løsere kant.

2.  Strik rib til arbejdet måler ca. 7 (8) 9 (10) cm.

3.  Strik en hulrække: *2 r, slå om, 2 r sammen*. Gentag fra * pinden ud. Slut af med 2 r.

4.  Strik 4 p retstrik

5.  Nu skal vristen strikkes: Strik videre over de 8 (8) 10 midterste masker, og sæt de øvrige
    masker i hver side på en sikkerhedsnål.
    Tip: Her strikker jeg ind til hvor vristen starter, for at undgå en hæftning.

6.  Strik ret til vristen/midterstykket måler 4 (5) 6 (7) cm. (Det er bedst også at strikke den 

første maske på hver pind.)

7.  Bryd garnet.

8.  Tag m fra sikkerhedsnålene ind på pinden og strik samtidig m op på hver side af 

midterstykket. Vær opmærksom på at få strikket maskerne op, så der bliver en ret og en
vrang side.

9.   Strik 12 p retstrik (6 riller) over alle maskerne.

Sålen:


10. Kanten strikkes i 7 p glatstrik (1 pind ret 1 pind vrang skiftevis) OBS! på at strikke rigtig 
til ret og vrang side.

11. Strik frem og tilbage over de 10 (10) 12 (  )  midterste masker. Hver gang man strikker 

den sidste af disse,lukker man af, ved at strikke masken sammen med den nærmeste 
maske fra sidekanterne. Første vrang maske på hver pind tages løs af, som om man 
skulle strikke den vrang.

12. Strik frem og tilbage på denne måde, til der er 4 masker tilbage.

13. Strik nu midterstykket masker sammen 2 og 2.

13. Luk af og sy sammen bagpå samt hæft alle ender.


14. Sno et snørebånd og før det gennem hullerne.

Tip:

Den hæklede bil har jeg lånt opskriften på herfra.