onsdag den 22. februar 2012

Nye havebukser

Jeg har mange gange kigget på disse havebukser fra Garden Girl, og har været meget i tvivl om hvor vidt jeg kan lide dem eller ej... Men det bliver bare ved med at rykke i mig - siden jeg i sommers var på sjælland til Ledreborgs Livsstilsmesse. Det må bare betyde, at jeg må eje dem, så jeg håber ikke jeg fortryder... Nu vil jeg bare glæde mig til at de kommer med posten...

Jeg kunne også godt tænke mig en shoftshell af samme mærke, men det må være nok med bukserne i denne omgang - et pengetræ har jeg endnu ikke kunnet finde til min have...

Livsstilsmessen på Ledreborg håber jeg på at komme afsted til i år igen. Jeg har været afsted med en veninde nogle gange, og det har været nogle pragtfulde ture, hvor vi bare rigtig har hygget os. Det kan varmt anbefales.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar