mandag den 9. april 2012

Garn i vente

Pickles Albuelita Rasta 100% merinould
Jeg har for første gang lavet en bestilling på Pickles Webshoppen, og det blev til 5 ruller Albuelita Rasta i farven, man ser her ved siden af.

De har en fed blog, som jeg varmt kan anbefale.

Her finder man de skønneste strikkeopskrifter, som samtidig er super moderne.

Jeg håber på, at garnet er, som de på shoppen lover, "så blødt, at man ikke tror det er uld", så det skal bruges til at strikke to pudebetræk efter et af deres opskrifter - billedet herunder. Det er første gang jeg strikker noget "rigtigt" udover min hjemmefutter, så det bliver så spændende:-)


Jeg er meget optimistisk, så jeg har også bestilt to nøgler af Pickles Fat and Happy. Jeg syntes, at jeg har kigget på mange garn-web-shops, med jeg har ikke kunnet finde et garn, som er så tykt i tråden som dette. Det må være det perfekte interior garn, og jeg glæder mig så meget til at prøve at arbejde med det... jeg håber ikke, det bliver for svært for en nybegynder... Det ville være lidt ærgeligt med et så dyrt et garn. 
Pickles Fat and Happy 80% uld, 20% polyamid

Det er en norsk shop, og jeg skal give 128,- NOK i fragt for de nævnte garnnøgler plus et sæt 100 cm bambusrund- pinde i 10 mm.

Når man handler udenfor Norge, sparer man deres moms på 20%, så det kan man trække fra produk-terne man køber - ikke fragten.

Puf fra Christien Menindertsma 1680,- Euro
Og hvad er så planen med disse to petrol farvede garnnøgler ... Der findes jo en dyr dame ved navn Christien Meindertsma fra Holland,

som har designet en fed puf, der desværre koster 1680,- EURO, hvilket er alt for dyrt for min pengepung...

Men så findes der heldigvis Pickles, som har udviklet et garn, som jeg heldigvis lidt lettere kan få fingre i:-) Og så får jeg også fornøjelsen af selv af producere min puf.

Klik på billedet herunder,  for at komme til opskriften.



Pickles Puff Daddy

Ingen kommentarer:

Send en kommentar