lørdag den 2. februar 2013

Strikkede babyfutter med kant ved sålen

Jeg glæder mig så meget til at blive moster - her er et par futter blevet færdig til lille fætter Frederik:


Str.: 0-3 (4-8) 9-13 mdr
Fodlængde 9 (101/2) 12 cm
Garn: Ca. 40 g tynd alpaca eller kidmohair
Strikkefasthed 28 m retstrik = 10 cm
Pinde nr. 2 1/2


1.  Slå 36 (40) 44 (50) masker op, gerne på to pinde, for at få en løsere kant.

2.  Strik rib til arbejdet måler ca. 7 (8) 9 (10) cm.

3.  Strik en hulrække: *2 r, slå om, 2 r sammen*. Gentag fra * pinden ud. Slut af med 2 r.

4.  Strik 4 p retstrik

5.  Nu skal vristen strikkes: Strik videre over de 8 (8) 10 midterste masker, og sæt de øvrige
    masker i hver side på en sikkerhedsnål.
    Tip: Her strikker jeg ind til hvor vristen starter, for at undgå en hæftning.

6.  Strik ret til vristen/midterstykket måler 4 (5) 6 (7) cm. (Det er bedst også at strikke den 

første maske på hver pind.)

7.  Bryd garnet.

8.  Tag m fra sikkerhedsnålene ind på pinden og strik samtidig m op på hver side af 

midterstykket. Vær opmærksom på at få strikket maskerne op, så der bliver en ret og en
vrang side.

9.   Strik 12 p retstrik (6 riller) over alle maskerne.

Sålen:


10. Kanten strikkes i 7 p glatstrik (1 pind ret 1 pind vrang skiftevis) OBS! på at strikke rigtig 
til ret og vrang side.

11. Strik frem og tilbage over de 10 (10) 12 (  )  midterste masker. Hver gang man strikker 

den sidste af disse,lukker man af, ved at strikke masken sammen med den nærmeste 
maske fra sidekanterne. Første vrang maske på hver pind tages løs af, som om man 
skulle strikke den vrang.

12. Strik frem og tilbage på denne måde, til der er 4 masker tilbage.

13. Strik nu midterstykket masker sammen 2 og 2.

13. Luk af og sy sammen bagpå samt hæft alle ender.


14. Sno et snørebånd og før det gennem hullerne.

Tip:

Den hæklede bil har jeg lånt opskriften på herfra.

2 kommentarer:

  1. Hvor er de altså skønne ;o)
    Super fin opskrift. Den vil jeg huske og prøve at strikke meget snart.
    Er de til din søster lille?
    kh. Hanne

    SvarSlet