fredag den 19. oktober 2012

Materialistens manicure råd

Her hvordan jeg foretrække at ordne mine negle, når det skal gøre "ordentligt". Skal lakken blot holde en enkelt aften, og jeg ikke selv skal være værtinde, plejer jeg blot at lægge et enkelt, lidt tykt lag, det det er lettere at få af igen;-)

Jeg klipper først neglen til og filer herefter, ved kun at file i én retning, for at undgå at flosse neglene.  Kan de undgåes, bruger jeg slet ikke en klipper, da neglen let kan flække/revne. Jeg foretrækker en keramisk fil, da den holder evigt... hvis man passer på ikke at tabe den;-)


Med en meget fin fil filer jeg let oversiden af negle, samtidig med neglebåndet skubbes tilbage. Det giver en overflade på neglen, hvor lakken binder bedre. Dette bør man dog ikke gøre, hvis man ofte lakerer  negle...

Jeg bruger altid en underlak og bedst til prisen er Mavalas beskyttende underlak, som er rigtig god til at beskytte neglen mod at blive gul. Sørg for at påføre et tyndt lag, da underlakken ellers vil krakelere og få hele lakken til at falde af!

Essies lakker er rigtig gode og ikke for dyre. De er tætte i farvepigmenterne, og ofte kan man nøjes med et enkelt lag. Chanel havde en smuk grålig lak i et look for nogle år siden, og Essie har en farve i deres sortiment, som ligner den meget.

Desuden har Essie lavet en overlak, som beskytter hele manicuren samtidig med den hurtigtørrer hele arbejdet. Jeg har tidligere været "afhængig" af Dior hurtigtørrende overlak, men Essies er lidt billigere og mindst ligeså god:-)

Og et  tip: Læg neglelakken om aftenen inden du går i seng, så har den natten til at tørre og hærde:-)

onsdag den 17. oktober 2012

Efterårs-arbejde i haven

Hvor er det tosset sådan at gå amok i et træ, når man også selv må klare efterarbejdet... Det var hårdt at klatre rundt i træet og save med håndkraft de tykke grene. Bagefter skulle det hele klippes og bundtes, så storskrald kunne hente det.

Men er nu glad for, at det er gjort!!!


søndag den 7. oktober 2012

Små-pakker til rejse-ventetid

Efterårs-ferien nærmer sig, og jeg vil inspirere lidt til de som skal ud at rejse med små-børn, for hvem ventetiden godt kan blive lang. 

Jeg plejer at købe en masse små ting, som ikke fylder så meget, og som kan give lidt tidsfordriv. Jeg pakker alle pakkerne ind og gemmer dem i min håndbagage, og så får drengene en lille pakke flere gange i løbet af rejsen.

Det er guld værd, når de er ved at komme op at toppes på bagsædet i bilen, eller lige op til at man skal holde spisepause osv.

Herunder havde jeg købt en kuffert hos Søstrene, klistermærker, de kunne pynte den med og så havde de hver deres kuffert med legetøj, som også kunne komme med, når vi var på restaurent om aftnen (på sommerferien til Mallorca).


Men husk lige, hvis pakkerne skal med op i flyveren, at det ikke duer med brikjuicer - der er mere end de tilladte 100 ml, og så må man pænt aflevere pakkerne:-( Lyder det som om jeg har prøvet det...?

onsdag den 3. oktober 2012

Gulerods Cupcakes

Jeg bliver et år ældre i dag, og har haft disse cupcakes med til mine kollegaer - der var kun én herre på arbejde... Sika sagde at hun blev helt salig af dem, så de kan vist anbefales:-)


Det skal du bruge til ca 24 cakes:

Dej:
227 g     hvedemel
227 g     sukker
2      tsk  stødt kanel
2      tsk  bagepulver
4              æg
237 ml   flydende fedtstof eks Becel
114  g    fint revet gulerødder
76    g     hakkede hasselnødder

Kanelfrosting:
200  g    flødeost
120  g    blødt smør
2       tsk stødt kanel
500  g    flormeli


Sådan gør du:

Dej:

Tænd ovnen på 170 grader. Gør muffins formene klar i en, eksempelvis, metalform.

Bland mel, sukker, kanel og bagepulver grundigt i en skål.

Pisk æg til en skum med en håndmixer, og tilsæt fedtstoffet i en tynd stråle og pisk grundigt. Tilsæt mel blandingen og bland det godt. Vend til sidst revne gulerødder og hakkede nødder forsigtigt i dejen.

Fordel dejen i muffins formene. Bag kagerne i 25-30 minutter på 2. sidste rille i ovnen - test om dejen hænger ved en kødnål.

Afkøl kagerne i metalformen i 5-8 minutter inden de køler færdig på en rist.

Pynt cupcakes med kanelfrosting:

Kanelfrosting:

Rør flødeosten med smørret. 

Bland kanel og flormelis og rør det i smør- og flødeostblandingen. Vurdér om der skal lidt ekstra flormelis i.



Her har jeg brugt en stor tyl og pyntet med blomster jeg har lavet i fondant. Et drys hakkede nødder vil også kunne gøre det;-)

tirsdag den 2. oktober 2012

Fødselsdags kage Mathias 5 år

Mathias har lige haft fødselsdag, og det blev fejret med en lagkage - han eeelsker lagkage, så jeg kunne få genopfrisket nogle af teknikkerne fra bryllupskage-kurset jeg var på i forbindelse med min søsters polterabend i september.

Det er svært at finde drenget pynt, men jeg fandt nogle tog-udstikkere. Sjovt nok ville Mathias helst have blomsterne!


Kagen bestod af klassiske hjemmebagte lagkagebunde lagt sammen med chokolade ganache og  hindbærmousse - pyntet med fondant.

mandag den 1. oktober 2012

Sættekasser på badeværelset

I stue etagen har vi et lille bitte toilet, hvor der ikke er meget plads, men højt til loftet. Der har ligesom manglet lidt på væggen, men det måtte ikke være et skab, da det vil fylde alt for meget ud i rummet.


Jeg vil dog stadig gerne have noget på væggen, hvor jeg kan sætte et lille lys og lidt pynt, så nu har jeg spraymalet to sættekasser fra Søstrene, og de er blevet beklædt med blankt guldpapir (passer til det ikke altid pudsede messing armatur).


Sættekasserne er kommet på væggen og jeg har nydt at style dem med kogler, dufte, lipgloss, neglelak og fyrfadslys. Det er blevet lidt mere hyggeligt at gå for sig selv på det lille "das".