fredag den 6. april 2012

Hjemmelavede påskeæg

Uhmn, jeg elsker chokolade - og her i påsken er det kun drengene, som får æg... Og så må man jo lave dem selv; til sig selv:-) 
Først former jeg et æg i marcipan - jeg vejer 4 lige tunge marcipanklumper af, for at få dem ens i størrelserne. Derefter bliver de forsigtigt skåret over og udhulet, for at få plads til en karamel-ganache blandet med hakkede hasselnødder.
Jeg smører smeltet chokolade rundt på kanten af det ene halve æg, inden jeg samlede dem. De virker lidt som lim, og kanten udglattes inden hele ægget overtrækkes med mørk chokolade.

Jeg bruger helst Valrhona chokolade 70%, som kan købes her. Det er lidt dyrt, men også det bedste og her hænger pris og kvalitet sammen!!

Når jeg tempererer chokolade, hakker jeg en portion fint, deler den op i to lige store portioner, og smelter den ene i vandbad. Når det er smeltet, blander jeg den anden halvdel i, og chokoladen er tempereret og klar til brug.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar