søndag den 30. september 2012

Kagemand i mørdej med smørcreme

Til Mathias fødselsdag bagte jeg en kagemand i mørdej - sådan en kagemand fik min mand ofte som barn, så det skulle prøves af og blev godt men en kaloriebombe:-) 

Jeg fik lavet så stor en portion dej, at det måtte fordeles på to bageplader, og så var der stadig dej nok til at lave flag og en motorsav:-) (Ja, det skal den lyserøde ting med takker på forestille...) Opskriften jeg har brugt kommer under billedet.


Kagemand af mørdej med Smørcreme



Det skal du bruge:

Dej:
500 g margarine
300 g flormelis
600 g mel
1 æg

Smørcreme:
100g blødt smør
110 g flormelis

Sådan gør du:


Dej:
Margarinen smuldres i flormelis og mel hvorefter det hele samles med ægget og æltes ensartet.

Der formes en kagemand af dejen - evt med en sprøjtepose. Opskriften er rigelig til at fylde to bageplader. Dejen hæver en smule i ovnen.

Kagefiguren bages i ovnen ved 170 grader varmluft.

Smørcreme:
Smør og flormelis blandes og piskes meget. 

Cremen tilsættes evt farvepasta og smøres på kagemanden, når den er kølet helt af.

2 kommentarer:

  1. Hvor er den herlig, og skønne farver og er da vild med gebisset - smiler -

    SvarSlet
  2. Tak Gitte - gebisset var der også rift om hos børnene:-)

    SvarSlet