onsdag den 17. oktober 2012

Efterårs-arbejde i haven

Hvor er det tosset sådan at gå amok i et træ, når man også selv må klare efterarbejdet... Det var hårdt at klatre rundt i træet og save med håndkraft de tykke grene. Bagefter skulle det hele klippes og bundtes, så storskrald kunne hente det.

Men er nu glad for, at det er gjort!!!


5 kommentarer:

  1. Virkelig god ide. Tak for den :-)

    SvarSlet
  2. Godt gået. Det har uden tvivl været et slid ;o)
    Hvad er det for et træ. Jeg er ikke det store havemenneske, men måske husker du, at jeg er blevet ejer af en meget stor have med mange træer. Det betyder at min interesse for have er voksende (det bliver den jo nødt til at være, ik' ?).
    Så jeg er interesseret i at vide, om jeg kan begynde på nedskæringen her i efteråret på nogle at træerne ?
    hilsen Hanne

    SvarSlet
  3. Selv tak Signe. Jeg ved ikke om der er forskel på de forskellige kommuner, men her i Holstebro, kan vi få afhentet storskrald/haveaffald 6 gange om året uden at betale "ekstra".

    Og hej Hanne. Min interesse for have er også først rigtig blomstret (hi hi "blomstret", det passer godt ind her) efter vi overtog huset her for snart 3 år siden. Min svigermor gav os en time med en gartner i haven, som gennemgik med os hvilke træer og planter vi har i haven, og hvordan det skal passes og plejes. Det var en time godt givet ud:-)

    Gartneren sagde, at man kan beskære året rundt, og at man ikke skal være bange for at tage fat!! Min far er gammel skovarbejder og har også hjulpet mig lidt til at beskære rigtigt. Jeg er efterhånden ved at have beskåret og klippet en del, og der er ikke noget, som er gået ud for mig.

    Jeg kigger meget på træet og dets form. Vores min Paradisæble må gerne have en "paraplyform", hvor træerne i haven - den på billedet, som er en Kirsebær Kornel, syntes jeg godt må være rund i trækronen. På mindre træer såsom Paradis Æblen og vores æbletræ, kigger jeg efter at grenene ikke vokser ind i hinanden, så de ikke gnider og gnaver i hinanden. Jeg beskærer så de ikke vokser vandret men mere op af - så væk med de "lige grene".

    Vores have bar meget præg af ikke at være blevet plejet i ca 5 år, så der var/er meget arbejde at gøre... Vi har bla opstammet 6 grantræer og fællet to store lærk. Det har givet en masse lys i haven, som var meget lukket og mørk. Jeg er ved at "forynge" en smuk syren, ved at beskære den lidt af gangen over ca 5 år. Der kommer nemlig ikke blomster på nye 1-årrige skud, så den vil være kedelig at se på, hvis jeg tog det hele på én gang. Syrenen var ved at fælde sig selv, da den voksede meget skævt, så det var nødvendigt at gøre noget!!

    Trods Gartnerens ord om beskæring hele året, tror jeg, det er vigtigt at vide hvilke sorter man har med at gøre. Hovedreglen er at beskæring er bedst i vækstsæsonen - fra juli til september. Man påfører jo træet en skade, og såret skal heles, hvilket træet bedst gør, når det er i godt vækst. Husk at beskære helt ind ved grenens udspring - ikke midt på en gren... Håber du kan bruge lidt af det, jeg er jo langt fra specialist... Anne.

    SvarSlet
  4. Kære Anne
    Jo, du kan tro det hjælper. Jeg er jo helt på bar bund her. Har ganske vist haft have i mange år, men uden rigtig at vide hvad det gik ud på. Jeg har slået græs og tager ukrudt op mellem fliserne, sådan kort fortalt.
    Efter vi har købt vores dejlige hus i Sverige og har fået en smuk gammel have med i købet, som desværre ikke er holdt, er jeg begyndt af få øjene op for de lyksaligheder der følger med sådan en have ;o))
    Smiler lidt, for pludselig sidder jeg og kigger på din blog og synes at alt ser så fantastisk ud og for et år siden, ville jeg knapt havde skænket det en tanke. En ny hobby er født ,o)
    Jeg sluger det til mig og glædes over tip, som at beskære mens det er i vækst og skære helt inde og ikke midt på en gren. Den slags kan jeg huske og bruge til noget. Det med at bestemme sig for formen på træet, er da egentlig også logisk nok. Nu du skriver det -grinder ;o)
    Vi har faktisk haft besøg af en havekonsulent (gartner) en times tid. Hun har skrevet ned hvad vi har og hvad hun vil forslå vil fjerne og evt. sætter i stedet.
    De praktiske fif... dem jeg har fået her at dig, og det var lige dem jeg manglede ;o)

    !000 tak søde Anne. Jeg vender tilbage, hvis jeg må ;o)
    -og tak for dit uddybende svar. Jeg sætter stor pris på det.

    Knus Hanne

    SvarSlet