mandag den 16. april 2012

Pif paf - og her en Puf

Jeg gik helt amok i weekenden, og puffen blev stoppet og syet færdig i går aftes! Jeg er fuldt ud tilfreds med resultatet, og syntes den er blevet flot:


Endnu engang må jeg rose materialet - Pickles Fat and Happy. Jeg ved fra min uddannelsestid som designer hvor svært det er, at sammensætte et sådan garn, da uldfibre alene let brister og ikke er så lange. Det virker til at være en god kombination med 80% uld og 20% polyamid. Polyamid har en  bedre "trækstyrke" og er én lang fiber. Det bliver spændende at se hvordan de to fibre arbejder sammen - og om garnet piller/fnuldre. 

Det var hårdt for fingrene og den lille muskel i tommelfingeren at strikke med garnet og de tykke pinde, men nu gik jeg jo også helt amok og strikkede mere end normalt...


Det var svært at samle puffen i top og bund. Jeg kunne ikke trække det helt sammen, så der blev en lille åbning/rundt hul. Jeg "fiks faksede lidt", og bandt to garn stykker så de krydsede hinanden over midten - trak til og sluttede dem med knuder. Enderne hæftede jeg ind på vrangsiden - det ser fint ud:-)


Puffen er stoppet med fyldet fra tre store sofapuder, jeg havde gemt i skunken fra vores gamle sofa, så der er for 720,- Dkr i garn.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar